Hospice |
Opdateret 13. jan. 2008 |
Hospice i Region Midtjylland er selvejende institutioner med driftsaftale med regionen.
Det lægelige ansvar for hospice ligger hos de palliative teams i regionen.
Den ansvarlige hospicelæge vil så langt det er muligt lægge handleplaner for patienterne. Sygeplejerskerne, som har specialviden indenfor den palliative indsats, vil langt hen ad vejen være meget gode til at vurdere og behandle patienterne i henhold til disse.
Skulle der mod forventning være behov for lægehjælp udenfor dagarbejdstiden kan der ved akut behov for lægehjælp evt. blive ringet til lægevagten.
Opkald til lægevagten bør håndteres med kendskab til sygeplejerskernes specielle viden.
Indlæggelse på sygehus vil yderst sjældent være indiceret. Tilkald af 112 er aldrig indiceret.
Hospice kan håndtere alle palliative problemer såsom åndenød, lungestase/ødem, sekretstagnation, infektioner, blødninger, konfusion, delir, kramper, smerter, urinretention, angst.
Al parenteral medicin som vurderes indiceret til en døende patient kan principielt gives subcutant. Dog kan der hvis antibiotika findes indiceret være grund til at lægge i.v. adgang da en del antibiotika er smertefuld ved s.c. indgift. Det kan dog modvirkes ved at opblande medicinen i xylocain i stedet for sterilt vand.
På hospice findes der ilt og sug tilgængeligt for alle patienter.
Alle patienter og pårørende er vidende om at patienten er uafvendelig døende uden mulighed for kurativ behandling.
Ved akut tværsnitssyndrom eller vena cava superior syndrom kan patienten, hvis denne ønsker det, med en forventet restlevetid på mere end 4 uger og som har haft et forløb på Onkologisk afd. D, Århus Sygehus, indlægges akut til strålebehandling, også nattetid eller søgnehelligdage, ellers foregår evt. udredning på hjemsygehuset. Syndromerne skal i øvrigt altid behandles med højdosis steroid.
Ved akut ileus kan der være grund til akut indlæggelse. Hvis patienten har en forventet levetid udover nogle dage og symptomerne ikke kan lindres ved morfica, serenase, dormicum og evt. sonde med sug kan operation være indiceret. Der er stor risiko for at patienten dør under transport og operation, så konservativ behandling bør altid forsøges.
Ved frakturer er indlæggelse til operation eller extern fixation ofte indiceret hvis patienten ønsker det. Alternativt er f.eks. plaster-strækbehandling af UE frakturer samt relevant smertebehandling ofte tilstrækkeligt til at give fuld smertelindring.
Syn af afdøde med udfyldelse af side 1. Patienterne på hospice har stort set altid en praktiserende læge som er hjemmehørende mere end 15 km væk fra hospice og dermed hverken er forpligtede til eller har mulighed for at syne afdøde. Der er heller ikke læge på hospice alle hverdage.
Diagnostisk afklaring for at give bedst mulig lindrende behandling